Yoga

Jeg underviser i den klassiske Hatha Yoga, hvor undervisningen består af opvarmning, blide og til tider dynamiske yoga stillinger. I alle klasser arbejder jeg hele kroppen igennem, så der opbygges styrke, smidighed, udholdenhed og balance. Samtidig arbejdes der med åndedrættet, som ilter blodet og giver fornyet energi. Jeg bruger hjælpemidler i form af tæpper, bånd og blokke, så alle kan være med.

I min undervisning vil der være liggende, siddende og stående stillinger, hvor fokus vil være forskellige steder på og i kroppen. Det kan være øvelser, der strækker og smidiggøre rygsøjlen, strækker stramme haser, træner balancen og hermed koncentrationsevnen. Det kan være øvelser, der stimulere og massere de indre organer, forbedre fordøjelsen. Alle stillinger udføres i takt med åndedrættet og holdes i ca. 4-6 åndedræt.

Ha = sol og tha = måne
Hatha repræsenterer dualiteterne i livet: sol og måne, yin og yang, lys og mørke, aktiv og passiv, spænding og afspænding. Yoga betyder at forene/sammenkæde, at skabe forbindelse mellem kroppen, tankerne, bevidstheden og følelserne. Ikke nogen anden kropstræning giver styrke, smidighed, balance og total afspænding på samme tid på så effekt måde, med bevidst påvirkning af hele kroppen. Yoga er for alle uanset alder, køn og kondition. Alle kan få gavn af yogaen.

Yoga er dog meget andet en fysisk træning. Det er et bredt emne, som går meget dybt og mange tusinde år tilbage i Indiens historie og filosofi.

Jeg underviser på disse hold:

Fitnessdk, Hørsholm Søndag kl. 11.45 - 13.00 og onsdag 19.10 - 20.25
Fitnessdk, Nærum Søndag Kl. 14.00 - 15.30
Skovgaardsskolen, GIOF Tirsdag kl. 19.00 - 20.30